“Taqabal Allah, ya akhi”…… “Bid3aaa!!!”

Den følgende beretning fandt sted for ca. et halvt års tid siden. Samtalen er derfor ikke gengivet 100% ordret, men betydningen er inshaAllah ikke ændret. Jeg har givet personerne andre navne, men de implicerede ved selv hvem de er.

Bismillah ar-Rahman ar-Rahim

En af mine elskede brødre, vi kalder ham Ahmad, og jeg havde været til salat ul-jumu’a sammen. Efterfølgende havde vi spist sammen, drukket kaffe og bedt salat ul-‘asr i vores sædvanlige moské. På et tidspunkt sad vi på en bænk og talte om nogle problemer vi hver især havde. Vi forsøgte at muntre hinanden op. Fortalte at hinanden at de ting vi måtte, og stadig må, gå igennem er prøvelser fra Allah. At Allah er med dem der er tålmodige. Og at når vi påføres smerte vil vi inshaAllah blive tilgivet nogle af vores synder.

Vi blev enige om at gå tilbage til moskeen, bede nawafil, læse Quran og lave dhikr og du’a for ikke at være så triste.

Ahmad og jeg sad i moskeen og havde afsluttet vores bøn, dhikr og du’a. Vi sad nu og læste i nogle af moskeens forskellige bøger.

Pludselig kommer to brødre ind – lad os kalde dem Mustafa og Hassan.

Mustafa & Hassan: As-salamu ‘alaykum

Ahmad & Sunnidk: Wa ‘alaykum as-salam wa rahmatullahi wa barakatuh

Mustafa & Hassan sætter sig et stykke væk fra Ahmad og jeg. Efter et stykke tid spørger Mustafa pludselig:

Inta multazim?

Jeg ser op og kigger hen mod de to brødre.

Inta multazim?

Han gentager spørgsmålet og nikker til mig. Inta multazim kan vel bedst, i denne sammenhæng, oversættes til “Er du praktiserende?”.

Resten af samtalen foregik skiftevis på dansk og arabisk, men vil blive refereret til på dansk.

Sunnidk: Jeg forsøger.

Jeg undrer mig over det noget usædvanlige spørgsmål. Jeg sidder med min kufi og halvlange skæg og kigger på en glatbarberet bror i en stram skjorte og et par bukser der sidder så langt nede at hans underbukser er synlige. Hvad er meningen med sådan et spørgsmål?

Vi begynder alle fire at snakke. Det bliver en samtale der springer fra det ene emne til det andet. Min ven Ahmad er shafi’i og jeg er hanafi. På et tidspunkt falder snakken på retskolerne. Mustafa og Hassan mener at det er bid’a at følge en retskole. Vi snakker frem og tilbage og fremfører de sædvanlige argumenter for hvorfor ahl as-sunnah wal-jama’a laver taqlid til en madhhab. På et tidspunkt siger Mustafa et eller andet som jeg ikke hører. Det får Ahmad til at sige:

Vi er sufier.

Normalt betegner vi os ikke som sufier, det er vi ikke værdige til, men når folk kritiserer sufier og tasawwuf gør vi det klart at vi kun har kærlighed og respekt overfor sufier og at tasawwuf er en videnskab vi elsker og værdsætter.

Vi snakker nu lidt frem og tilbage om tasawwuf og Mustafa

og Hassan afslutter emnet med at afvise alt hvad vi har sagt og konkludere at tasawwuf er bid’a.

På et tidspunkt kommenterer jeg bror Mustafas mærkelige trang til at kalde folk, syndere, vildledte og endda kuffar.

Mustafa: Akhi, det er en pligt for dig at lave takfir på dem der går imod Islam.

SubhanAllah, en pligt at lave takfir.

Sunnidk: Jeg laver ikke takfir på nogen. Det er ‘ulama der laver takfir, og de gør det meget sjældent og kun i specielle situationer.

Vi taler lidt mere om det og pludselig siger Mustafa:

Muslimernes regenter er kuffar.

Ifølge Mustafa er alle ledere af muslimske lande kuffar fordi de ikke styrer med Islam.

Samtalen er ikke længere venskabelig og afdæmpet. Det er en højrøstet samtale og tonen er meget anspændt. Næsten fjendtlig.

Jeg foreslår at vi enten stopper diskussionen, dæmper os, eller går uden for masjid. Vi går ud.

Inden længe har Mustafa lavet takfir på alle shi’a, alle muslimske regenter og en række andre muslimer. Han går så vidt at han faktisk siger at dem der ikke beder er kuffar. Hvis man af dovenskab, eller andre årsager, ikke beder i et par dage, så er man kafir, mener han. Denne påstand gør Ahmad og jeg endnu mere oprørte.

Mens vi står og halvråber af hinanden foran moskeen begynder folk at ankomme. Det er ved at være tid til salat ul-maghrib.

Ahmad tager Hassan med sig og jeg tager Mustafa med mig.

Lad os gå ind og bede nu.

Vi går ind og beder. Efter bønnen er slut og vi har bedt vores sunnah giver Ahmad og jeg hinanden hånden og siger:

Ahmad: TaqabalAllah – Må Allah acceptere (dine bønner)

Sunnidk: Menni wa minnak – fra mig og fra dig.

Mustafa og Hassan er væk.

Vi går ud og på trappen møder vi Mustafa og Hassan.

Jeg rækker hånden ud mod Mustafa og siger:

TaqabalAllah, ya akhi

Mustafa ser på mig og svarer:

Bid’a!

Jeg kan varmt anbefale artiklen Begrebet Bid’a i den Islamiske Shari’a som egentlig er en tale der blev holdt af Shaykh Nuh Ha Mim Keller, hafidhahullah, på Nottingham and Trent University, onsdag den 25. januar 1995.

8 kommentarer

  1. Said Bak said,

    maj 29, 2008 hos 10:52 am

    BismillahirRahmanirRahim

    As-salamu ‘alaykum kære bror,

    Må Allah (Ta’ala) belønne jeres tålmodighed med de to stakler og må Han (‘azza wa jall) fjerne wahhabi-misforståelserne fra deres hjerter og gøre dem til almindelige Sunni-muslimer.

  2. sunnidk said,

    maj 29, 2008 hos 11:16 am

    Wa ‘alaykum as-salam wa rahmatullahi wa barakatuh

    Amin thumma amin thumma amin

  3. Helen Latifi said,

    maj 30, 2008 hos 1:21 am

    Jeg må indrømme at jeg selv har haft disse diskussioner og jeg vil ønske at jeg havde mere tålmodighed. Selvfølgelig smiler jeg hele vejen til modparten men jeg kan ikke skjule min agressive tone og foragrelse over, at man kan tænke så snævert!

    Subhanallah, må Allah give os sabr i sådanne situationer.

  4. mohammedjawad said,

    juni 2, 2008 hos 12:41 am

    det med at sige shia er kuffar?

    Tja dengang jeg var en 15 årig forvirrret ung fyr, startede jeg på vesterborgerdyd…Jeg kendte ikke nogen, så jeg havde i hvert fald ikke noget at miste ved at gå henne og hilse på ligesindede muslimer…istedet for at tale med danskere…de første jeg mødte var faktisk folk der havde noget af en tøjstil, men lad det være til side. Jeg hilste og de ønskede mig velkommen til skolen…De spurgte efter mit navn, og jeg lagde ud med at jeg hed mohammed…da de sagde mohammed hvad, der findes 10 på skolen som har samme navn, så jeg sagde at de bare kunne kalde mig jawad, det er nok bedst det er der ikke særlig mange der alligevel kender…
    Nåh men tilbage til sagen…jeg var klar over at de var sunnimuslimer, men jeg var også ligeglad, hos mig var de bare muslimer og de var faktisk bedre at færdes med dem end at færdes med andre danskere som jeg trods alt ikke delte en gud med…Nåh vores diskussioner gik ud på hvor qibla var, og hvor og hvordan man skulle opføre sig som muslim…under hele forløbet var jeg glad for at være sammen med dem, indtil det en dag skete noget, pludslig talte de om shiamuslimer (jeg er shia)…og den ene sagde at shiamuslimer var vanttro fordi nogle af dem siger at imam ali er gud (astaghfirrulah) mens andre shia mente at gabriel ikke kom ned til imam ali som allah opfordrede ham til…
    jeg blev faktisk rimelig chokoret, og forsvarede min tro, ved at sige at det ikke passer! og her kom min første sunni-shia diskussion som varede flere dage, og flere frikvartere…resultatet var at jeg havde et stor had til alt hvad hed Sunniislam, takket være den lille gruppe!
    som 15 årig fattede man jo ingenting, selvom man troede at man forstod verden ind og ud…jeg kan stadig huske hvordan hele den had blev suget ud af mit hjerte igen…
    Desværre oplever vi muslimer at disse grupper har held med sig overalt hvor de befinder sig! om det er i danske medier, saudiske medier, eller om det er i moskeer, for de reklamere kraftigt for at de er bærer af den sande islam. de forstår virkeligt hvordan man skal lave PR for deres underlige overbevisning

  5. Havva Kocbay said,

    juni 2, 2008 hos 10:48 am

    @Mohammedjawad

    Kan vi så være enige om at det er 100 gange bedre at være i selskab med en ikke-muslim end at være i selskab med disse typer af mennesker, som rent faktisk skader mere end de gavner???

  6. mohammedjawad said,

    juni 2, 2008 hos 3:15 pm

    @ Havva Kocbay…

    Jo, det var også det som jeg tænkte på da det gik op for mig, hvem jeg var sammen med! Det jeg tænkte dengang og stadig tænker, er hvordan de kan finde på at tale om andre sekter som om de folk der havde forstand på disse sager.

  7. Havva Kocbay said,

    juni 4, 2008 hos 8:32 pm

    @ Mohammedjawad

    Bror, du behøver ikke at tænke over det stadig, fordi ved du ikke at uvidenhed ingen grænser kender.

    “Og hvordan de kan finde på at tale om andre sekter som om de folk der havde forstand på disse sager”:
    Tjaaaa, det siges jo at “den uvidende har mod, den vidende har angst.”

    Så op med humøret🙂

  8. Mücahit said,

    december 10, 2010 hos 12:04 am

    Selamun aleyküm. Først og fremmest vil jeg sige, DER ER INTET DER HEDDER WAHABISME. Det er et begreb som bliver brugt i mod de som følger koranen og sunnah. Du har aldrig mødt på nogle mennesker der kalder sig selv for wahabi. Hvorfor mon? Fordi det kun er et begreb, folk anklager andre for at være det. Nu er mine arabiske kundskaber ikke de bedste, men ja at sige: “TaqabalAllah” efter bønnen er ikke noget hverken profeten Mohammed har gjort eller hans ledsagere/sahabaer. Det os en vane tyrkere har til vane at gøre. For det andet det med, at hvis man ikke beder er man kafir er jo profetens egne ord. Omar bin al Khattab havde den holdning, at hvis en person missede en bøn uden at have haft intentioner om at bede den, er kaafir.
    The Messenger of Allaah (peace and blessings of Allaah be upon him) said: “Between a person and kufr and shirk stands the abandonment of prayer.” (Narrated by al-Tirmidhi, 2766. Classed as saheeh by Ibn Maajah, 1078, and by al-Albaani).

    The Messenger of Allaah (peace and blessings of Allaah be upon him) said at the end of his life, during his final sickness:

    “(Adhere to) prayer, (adhere to) prayer and (take care of) those whom your right hands possess (i.e., slaves).”

    (Narrated by Imaam Ahmad, 3/117; Ibn Maajah, 2697; Ibn Hibbaan, 1220. Classed as saheeh by al-Albaani in al-Irwaa’, no.2178).

    Og ja, man er sku også glad for den hvis man fuldstændig følger en retskole blindt fordi det vil gå i mod sunnahen i nogle tilfælde. Som fx det med at spise kamelkød, så er din wudu brudt i følge profeten saw. han siger:
    The hadeeth of Jaabir: the Prophet (peace and blessings of Allaah be upon him) was asked, “Should I do wudoo’ after eating camel meat?” He said, “Yes.” The person said: “Should I do wudoo’ after eating mutton?” He said, “If you wish.” (Narrated by Muslim, 360).
    Så er du godt nok også galt på den hvis du siger din wudo ikke er brudt fordi du følger shafii maddhab. Hvem siger hadithen nogensinde kom frem til imam shafii rahimahullah?

    Og grunden til de mente, at alle regeringer var kuffar er jo sikkert pga et vers fra koranen, da allah azza wa jall siger i koranen: “De, der ikke styrer ifølge alt det, som Allah har nedsendt, er visselig de vantro.”
    (OQM. Al-Ma’idah:44).
    Så Allah siger selv de er kuffar.

    Og med henhold til det med sufisme og tassawwuf kan du læse lidt om her – og ting er sikkert og det er at de fleste er vildledte, da de følger både mange svage ahadith og opdigtede – http://islamqa.com/en/ref/47431


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: