“Vi har mange muslimer. I har meget Islam.”

For et par år siden opholdt jeg mig i en kort periode i ørkenstaten Abu Dhabi.

Jeg boede ikke i Abu Dhabi by, men i en by midt ude i ørkenen, der hører til emiratet Abu Dhabi. Ørkenen jeg boede i, er en del af rub’ al-khali – The Empty Quarter og temperaturer på 45-50 grader celsius er ikke unormalt på de kanter. Når man befinder sig i 48 graders varme, midt ude i ørkenen, hvor luftfugtigheden er meget lav og solen står direkte ned i hovedet på en – så har man det varmt!

Ørkenen er ufatteligt smuk at se på, og ufatteligt barsk. At begive sig ud i den kan være det rene selvmord.

I De Forenede Arabiske Emirater, hvor Abu Dhabi er ‘hoved-emiratet’, finder man i mange byer en moské på hvert gadehjørne. Jeg kørte en dag, sammen med en god ven der boede dernede, forbi en moské der var ved at blive bygget. Han fortalte mig en ting jeg har tænkt på mange gange siden da:

“De bygger flere og flere moskeer. De bygger flottere og flottere moskeer. De bygger større og større moskeer. Folk mangler ikke moskeer. Folk mangler Islam.”

Han havde helt ret. På mange måder var det meget desillusionerende for mig at opleve hvordan folk var, og desværre stadig er, i et såkaldt muslimsk land. En indisk mand sagde, efter vi havde talt længe, følgende til mig:

“Vi har mange muslimer. I har meget Islam. Tag tilbage til Danmark.”

Det havde også hele tiden været min plan. Mit ophold dernede varede kun et par uger, men jeg nåede at lære en masse om dette land.

Jeg takker Allah for at jeg fik muligheden for at foretage denne rejse. En rejse der viste mig en masse dårlige ting, men samtidig en rejse hvor jeg lærte fantastiske mennesker at kende. Mennesker for hvem jeg i mit hjerte blot har kærlighed og savn når jeg tænker på dem. Det var også en rejse med mange skelsættende oplevelser. En af disse oplevelser har præget mig meget og har været med til at lære mig altid at sætte min lid til Allah.

Beskrivelsen af denne oplevelse, vil jeg inshaAllah – om Allah vil, poste en af de nærmeste dage.

5 kommentarer

  1. Gülay Kocbay said,

    april 3, 2008 hos 6:45 pm

    Velkommen til på blogland

  2. Just a nobody said,

    april 5, 2008 hos 12:09 am

    Ja, velkommen til blogland.

    SubhanAllah.

  3. sunnidk said,

    april 5, 2008 hos 2:44 am

    Mange tak, begge to.

  4. april 7, 2008 hos 10:35 am

    […] april 7, 2008 at 10:35 am (Blogosfæren, Kunst) Kommende indlæg på bloggen, inshaAllah: Den modne daddel, en fortsættelse af “Vi har mange muslimer. I har meget Islam.” […]

  5. april 10, 2008 hos 12:59 am

    […] 10, 2008 at 12:58 am (Inspiration, Islam, Udland) En fortsættelse af “Vi har mange muslimer. I har meget Islam.” – en beretning fra Abu […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: