Granatæbler

I disse tider støder vi på det ene (mindre) gode kostråd efter det andet hvorend vi færdes. En række selvbestaltede eksperter udfordrer de traditionelle videnskabelige råd og regler om god ernæring. Er man ikke selv ekspert på området er det derfor meget let at blive forvirret, men al-hamdulillah har vi den bedste vejleder og rådgiver, salla Allahu ‘alayhi wa sallam. Hvis vi spiste og drak som profeten salla Allahu ‘alayhi wa sallam spiste og drak ville vi kunne undgå mange sygdomme.

Profeten salla Allahu ‘alayhi wa sallam sagde:

Der er ikke et granatæble der ikke indeholder en frugtkerne fra et af granatæblerne fra Haven.

Og:

Granatæbler og deres skal styrker fordøjelsen (maven).

Bloggen er lukket for nu

Af forskellige årsager er bloggen lukket for nu. Måske kommer den op at køre igen, måske gør den ikke.

Wa Allahu a’lam

It was morning in Copenhagen

Friday 5 May 2006, by Tariq Ramadan

In the streets of this rainy capital, I reformulated my life, my hurts and my crises.

It was grey, it was morning in this taxi of my past and my illusions.  In Denmark, at dawn, even my memories were gloomy and grey.

I told myself that you had been there a few years back. Time had passed, as had so many doubts, so many tears and so many silences. My traveling companion was surprised to hear me talking to myself. This seemed normal: I was used to talking to myself, all alone. I had such a need to hear myself.

How sad these streets, this grey, this morning and the rainy paths of my life. There had been so many tears. No one to hear, no one to speak to, no one to provide support. I know that the Unique one has kept me and continues to keep me in proximity to these hurts. I asked Him for His love because I had already offered him my trust and my love. With His grace circling around my crises, I understood what was blinding me.

On the heels of this past. My spirit was wounded and my anger was rekindled. One never gives everything of one’s own to whom one loves. This is the secret of life, we are masters of nothing, or of so little. I will not forget, I will never forget. If this pleases the Merciful.

It was a morning in the wet streets of Copenhagen. A sense of life and my memory returned to me. Alone in this morning taxi, I was hurting, I was all of a sudden frightened and I was consoled by my tears. A page of my life had definitely turned. It is clear. Time has passed.

If one day, these words come to those who will have buried me, I would like them to stop, to be concerned, to pray and repeat the song of hope and eternity. Life will have gone by and the falling tears will testify to the fact that I had indeed existed.

If you cry, be joyful. On the streets of Copenhagen, one morning, I learnt that time would pass, that tears could pour and that we have to smile to find down here the path and freedom. Smile, smile I ask you and listen: We come from God and it is to him that we will return.

Fra Dr. Tariq Ramadans personlige webside.

Dr. Tariq Ramadan laver en utroligt smuk du’a:

Amin thumma amin thumma amin

En anbefaling

Hvis nogen skulle forvilde sig ind på undertegnedes blog, er min anbefaling til dem straks at springe direkte over til Ramadan 2008-bloggen. Der er spændende, lærerig og tankevækkende læsning for enhver, inshaAllah.

Bloggen opdateres dagligt og specielt dagens post, Ramadan, vores instinktive lærer, er værd at læse.

Må Allah subhanahu wa Ta’ala belønne bloggeren og acceptere vedkommendes faste og bønner og alle vore andres. Amin.

Ramadan karim.

Gavmildhedens, bønnens og fastens måned

Den hellige måned Ramadan er, inshaAllah, hos os om et par dage. En måned hvor vi alle bør forsøge vores allerbedste på at arbejde med de ting vi til daglig går og forsømmer. En måned med ekstra tilbedelse, ekstra venlighed, barmhjertighed og omtanke.

Forskellige spørgsmål, svar og fatawa om Ramadan og den fiqh der omhandler fasten i den velsignede måned, fra Dar al-Ifta al-Misriyah.

An Excellent Article on Ramadan – fra SunniPath.

Må Allah ‘azza wa jal lade os leve længe nok til at se, faste og fuldføre denne Ramadan, hvis det er det bedste for os. Må Allah subhanahu wa Ta’ala lade os træde ud af Ramadan som bedre, mere ydmyge og Gudsfrygtige mennesker. Må Allah ‘azza wa jal lade os huske dem der ikke kan fylder deres maver til iftar og lade os indse den dybere mening bag den velsignede Ramadan.

Allahumma salli wa sallim wa barik ‘ala sayyiduna Muhammad wa ‘ala alihi wa sahbihi ajma’in.

En god dag

Al-hamdulillah :)

Torsdag d. 19. juni 2008 / d. 15 jumādā ath-thani 1429 var en rigtig god dag.

Al-hamdulillah

En amerikansk soldat taler ud – må Allah belønne og retlede ham.

Fundet på MRs blog

In the spring of 2008, a conference was held on the outskirts of Washington, DC. Entitled Winter Soldier: Iraq and Afghanistan, it harkened back to the Winter Soldier testimonies held three decades ago during the Vietnam War. Of the testimonies we filmed, this one, by Iraq War vet Jon Michael Turner, was the most compelling and intense.

Se videoen her.

Må Allah tilgive Jon Michael Turner for de ting han har gjort og belønne ham for i dag at advare mod den amerikanske besættelse af Iraq. Må Allah give styrke og tålmodighed til det irakiske folk. Må Allah fjerne alle terroristerne fra Iraqs jord, både de amerikanske, al-qaeda, jaish al-mahdi og alle andre der slår uskyldige ihjel. Må Allah retlede Jon Michael Turner og alle os andre.

Allahumma salli wa sallim wa barik ‘ala Muhammad wa ‘ala alihi wa sahbihi wa azwajihi ajma’in.

Kærlighed, visdom og lys

Et kort klip fra programmet Yalla Shabab:

Med blandt andre Dr. Tariq Suwaidan, Shaykh Habib ‘Ali al-Jifri, Shaykh Dr. Muhammad Sa’id Ramadan Al-Bouti og Shaykh Muhammad Al-’Awadi, hafidhahumullah.

“Taqabal Allah, ya akhi”…… “Bid3aaa!!!”

Den følgende beretning fandt sted for ca. et halvt års tid siden. Samtalen er derfor ikke gengivet 100% ordret, men betydningen er inshaAllah ikke ændret. Jeg har givet personerne andre navne, men de implicerede ved selv hvem de er.

Bismillah ar-Rahman ar-Rahim

En af mine elskede brødre, vi kalder ham Ahmad, og jeg havde været til salat ul-jumu’a sammen. Efterfølgende havde vi spist sammen, drukket kaffe og bedt salat ul-’asr i vores sædvanlige moské. På et tidspunkt sad vi på en bænk og talte om nogle problemer vi hver især havde. Vi forsøgte at muntre hinanden op. Fortalte at hinanden at de ting vi måtte, og stadig må, gå igennem er prøvelser fra Allah. At Allah er med dem der er tålmodige. Og at når vi påføres smerte vil vi inshaAllah blive tilgivet nogle af vores synder.

Vi blev enige om at gå tilbage til moskeen, bede nawafil, læse Quran og lave dhikr og du’a for ikke at være så triste.

Ahmad og jeg sad i moskeen og havde afsluttet vores bøn, dhikr og du’a. Vi sad nu og læste i nogle af moskeens forskellige bøger.

Pludselig kommer to brødre ind – lad os kalde dem Mustafa og Hassan.

Mustafa & Hassan: As-salamu ‘alaykum

Ahmad & Sunnidk: Wa ‘alaykum as-salam wa rahmatullahi wa barakatuh

Mustafa & Hassan sætter sig et stykke væk fra Ahmad og jeg. Efter et stykke tid spørger Mustafa pludselig:

Inta multazim?

Jeg ser op og kigger hen mod de to brødre.

Inta multazim?

Han gentager spørgsmålet og nikker til mig. Inta multazim kan vel bedst, i denne sammenhæng, oversættes til “Er du praktiserende?”.

Resten af samtalen foregik skiftevis på dansk og arabisk, men vil blive refereret til på dansk.

Sunnidk: Jeg forsøger.

Jeg undrer mig over det noget usædvanlige spørgsmål. Jeg sidder med min kufi og halvlange skæg og kigger på en glatbarberet bror i en stram skjorte og et par bukser der sidder så langt nede at hans underbukser er synlige. Hvad er meningen med sådan et spørgsmål?

Vi begynder alle fire at snakke. Det bliver en samtale der springer fra det ene emne til det andet. Min ven Ahmad er shafi’i og jeg er hanafi. På et tidspunkt falder snakken på retskolerne. Mustafa og Hassan mener at det er bid’a at følge en retskole. Vi snakker frem og tilbage og fremfører de sædvanlige argumenter for hvorfor ahl as-sunnah wal-jama’a laver taqlid til en madhhab. På et tidspunkt siger Mustafa et eller andet som jeg ikke hører. Det får Ahmad til at sige:

Vi er sufier.

Normalt betegner vi os ikke som sufier, det er vi ikke værdige til, men når folk kritiserer sufier og tasawwuf gør vi det klart at vi kun har kærlighed og respekt overfor sufier og at tasawwuf er en videnskab vi elsker og værdsætter.

Vi snakker nu lidt frem og tilbage om tasawwuf og Mustafa

og Hassan afslutter emnet med at afvise alt hvad vi har sagt og konkludere at tasawwuf er bid’a.

På et tidspunkt kommenterer jeg bror Mustafas mærkelige trang til at kalde folk, syndere, vildledte og endda kuffar.

Mustafa: Akhi, det er en pligt for dig at lave takfir på dem der går imod Islam.

SubhanAllah, en pligt at lave takfir.

Sunnidk: Jeg laver ikke takfir på nogen. Det er ‘ulama der laver takfir, og de gør det meget sjældent og kun i specielle situationer.

Vi taler lidt mere om det og pludselig siger Mustafa:

Muslimernes regenter er kuffar.

Ifølge Mustafa er alle ledere af muslimske lande kuffar fordi de ikke styrer med Islam.

Samtalen er ikke længere venskabelig og afdæmpet. Det er en højrøstet samtale og tonen er meget anspændt. Næsten fjendtlig.

Jeg foreslår at vi enten stopper diskussionen, dæmper os, eller går uden for masjid. Vi går ud.

Inden længe har Mustafa lavet takfir på alle shi’a, alle muslimske regenter og en række andre muslimer. Han går så vidt at han faktisk siger at dem der ikke beder er kuffar. Hvis man af dovenskab, eller andre årsager, ikke beder i et par dage, så er man kafir, mener han. Denne påstand gør Ahmad og jeg endnu mere oprørte.

Mens vi står og halvråber af hinanden foran moskeen begynder folk at ankomme. Det er ved at være tid til salat ul-maghrib.

Ahmad tager Hassan med sig og jeg tager Mustafa med mig.

Lad os gå ind og bede nu.

Vi går ind og beder. Efter bønnen er slut og vi har bedt vores sunnah giver Ahmad og jeg hinanden hånden og siger:

Ahmad: TaqabalAllah – Må Allah acceptere (dine bønner)

Sunnidk: Menni wa minnak – fra mig og fra dig.

Mustafa og Hassan er væk.

Vi går ud og på trappen møder vi Mustafa og Hassan.

Jeg rækker hånden ud mod Mustafa og siger:

TaqabalAllah, ya akhi

Mustafa ser på mig og svarer:

Bid’a!

Jeg kan varmt anbefale artiklen Begrebet Bid’a i den Islamiske Shari’a som egentlig er en tale der blev holdt af Shaykh Nuh Ha Mim Keller, hafidhahullah, på Nottingham and Trent University, onsdag den 25. januar 1995.

The false Salafi…

21. If your Islam does not attract pure hearts, it is not Islam.

24. Be patient with literalists; but absolutely impatient with their extremists.

36. The false Salafi is enraged because Sufism has been taken away from him.

58. ‘Moderate Islam’? Do not be an extreme Muslim; be extremely Muslim.

64. Fiqh is the joyful focussing on the moment.

80. The false Salafism: it is better to lose angrily than to win calmly.

99. Rafidism: the first Muslim conspiracy theory.

100. You cannot arrive by making an effort, but you cannot arrive without making an effort.

Shaykh Abdal-Hakim Murads, hafidhahullah, Contentions 12


Shaykh Abdal-Hakim reciterer et par vers fra Qasidah Burdah

« Older entries

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.